alene hjemme lektion 2 - den konkrete løsning i praksis

læs hyppigt stillede spørgsmål og svar herunder:

spørgsmål: hvor mange gange om dagen skal man lave komme-og-gå og hvor mange gange i træk? er det et problem, hvis der er nogle dage, hvor jeg gør det mindre?
svar: gør det meget gerne så mange gange, som du orker – men aldrig mere, end du orker. der er sikkert forskel på fra dag til dag, hvor meget overskud du har til det. så tag udgangspunkt i dagsformen. det er nemlig helt afgørende, at du er fuldstændig rolig og afslappet og slet ikke har fokus på fido, når du gør det. derfor skal du aldrig gøre det mere, end du orker, for så bliver du let stresset og frustreret, og det kan fido mærke, og så har det slet ingen gavnlig effekt. så gør det kun så meget, du kan med ophøjet og ro og fjern dit fokus helt fra fido imens. og husk også at arbejde med evt. andre triggere som fx jakke, sko, nøgler mv.

spørgsmål: nu er det lykkedes, at fido bliver roligt liggende, når jeg laver komme-og-gå med nøgler, taske, jakke osv. og kun er væk nogle sekunder ad gangen. men hvor meget må jeg nu øge tiden, og hvordan gør jeg?
svar: godt klaret! så er i nået langt. start stadig komme-og-gå med nogle af de helt korte adskillelser. når han er helt afslappet, så gå lidt væk fra døren og tilbage og ind igen. hvis han ikke reagerer på det, så gå lidt længere væk fx ud til bilen, åbn og luk bildøren og gå ind igen. det kan også være, at du går ud og tager din cykel ud af skuret og ind til fido igen. eller hvis du bor i lejlighed, går du ned ad trapperne og ud ad opgangen, før du går ind igen. når du lige har ”taget et større skridt”, så lav derefter gerne nogle af de helt korte ”komme-og-gå”, før du evt. tager nye, ”store skridt”, hvis han stadig er afslappet. og hvis han på et tidspunkt bliver urolig, fordi et skridt måske var for stort for ham, så bliv ved med at lave de helt korte, indtil roen er genetableret, uanset om det bare kræver 3 korte adskillelser, eller om det er mange korte hen over de næste tre dage, der skal til, før han igen er afslappet med alle triggere.
kunsten er at bygge gradvist på ved at skifte mellem de helt korte adskillelser og de lidt længere, hvor du bevæger dig gradvist væk fra hjemmet. når du er nået til at komme langt nok væk, til han hverken kan se eller høre dig (gå eller cykle lidt væk eller køre nogle hundrede meter henad vejen), og han stadig er rolig, så har i klaret det sværeste, og så kan du prøve dig frem med at øge tiden. det er helt klart lettest, hvis du filmer ham, så du kan følge med i, hvordan han har det. begynder han at vise tegn på uro (pive, gø, hyle, tygge, bevæge sig hurtigt/anspændt), så skynd dig tilbage og ind igen. ignorer som altid og lav gerne nogle helt korte komme-og-gå.
sørg for at bygge langsomt op igen efter et tilbagefald, så situationen ikke gentager sig, for det er altid bedst, du når tilbage igen, inden han bliver urolig. så er du kommet til at gå lidt for langt ift. hvad han var klar til, så går du helt tilbage til de korte komme-og-gå og tager det i hans tempo, til han igen er rolig med alle triggere, og du kan arbejde videre med at øge tiden. der vil komme udsving, og det er vigtigt, du hver gang tager udgangspunkt i dagsformen og er rolig og tålmodig. nogle dage kan der være store fremskridt, og andre dage vil det gå lidt tilbage, men hvis du bevarer roen og lader være med at presse citronen, så bliver fremskridtene støt større og mere robuste. fokuser på fremskridtene, lyt til fido og hold roligt og konsekvent kursen. så kommer i helt i mål sammen.

spørgsmål: jeg har nu lavet komme-og-gå de sidste 2 uger, og der er kun lille fremskridt. han går stadig med til døren de fleste gange og piver, hvis jeg er væk mere end 5 sek. han hopper også stadig meget op i sofaen, selvom jeg konsekvent siger ”ned” hver gang. hvorfor er der ikke mere fremskridt?
svar: ud fra det, du skriver, er det yderst sandsynligt, at grunden til, du ikke oplever fremskridt er, at du ikke lykkes med helt at undgå at give ham opmærksomhed på hans initiativer. når du fx siger ”ned” og sandsynligvis endda også kigger på ham, når han hopper op i sofaen, så anerkender du hans initiativ og giver ham rigtig god grund til at blive ved med at hoppe op i sofaen. samtidig bekræfter du også for ham, at det stadig er ham, der har initiativet og dermed ansvaret for jeres flok. så han bliver fejlinformeret og fastholdt i den rolleopfattelse, som forårsager hans separationsangst. indtil du bliver meget konsekvent med at give ham de informationer, han har brug for, både ift. status (modul 2), maden (modul 3), fare (modul 4) og gåturen (modul 5), så vil komme-og-gå højst have en sparsom effekt, og du vil ikke kunne kurere hans separationsangst. for de fleste er det især statuskommunikationen, der glipper og stikker en kæp i hjulet for fremskridtene, så gense evt. lektionerne i modul 2 og gør dig meget umage med at få justeret din adfærd på alle væsentlige punkter i praksis. det er helt afgørende. og når han hopper op i sofaen uden invitation, så vipper du ham bare roligt ned uden snak, øjenkontakt eller noget som helst fokus på ham overhovedet.

spørgsmål: jeg kan stå uden for døren i flere minutter nu, uden fido reagerer, men så snart jeg går ned ad indkørslen, begynder han at gø. hvad skal jeg gøre?
svar: drop det med at stå uden for døren. han ved udmærket, du bare står der, og at han accepterer det, bringer jer ikke i sig selv tættere på, at du kan tage hjemmefra, uden han bliver stresset. det er mere konstruktivt at få arbejdet med de næste mulige triggere som fx at du går ned ad indkørslen, tænder bilen, tager cyklen eller lignende. når du har fået afdramatiseret alle triggere forbundet med din afgang, så er det med at øge tiden væk et væsentlig mindre problem. så vent med fokus på at øge tiden, til alle triggere er afdramatiseret.
lav de korte komme-og-gå, og når der er ro på ham med det, så gå fx et par meter ned ad indkørslen vend om og gå ind igen. hvis han bliver stresset, så lav et par af de helt korte derefter, inden du igen går et kort stykke ad indkørslen og ind igen straks. arbejd gradvist med at gå længere ad indkørslen, lidt ad gangen og i det tempo, han kan kapere. og brug hele tiden de korte komme-og-gå ind imellem til at genskabe roen. arbejd dig roligt videre, til han er ok med, du forsvinder helt væk fra hjemmet et kort øjeblik. når i når dertil, kan du øge tiden ved at gå gradvist længere væk eller stå og vente længere nede ad vejen, hvor han hverken kan se, høre eller lugte dig.

spørgsmål: vi er lige startet på dit kursus, og vil spørge, om det bliver sværere at kurere fidos separationsangst, når han ofte passes af familie og venner, fordi han jo ikke kan være alene endnu?
svar: det korte svar er ja, det gør det sværere. men ikke umuligt eller håbløst. at være meget på udebane og at være sammen med mennesker, der med deres adfærd bekræfter fido i, at han bærer ansvaret, hæver hans stress niveau, giver anledning til ekstra mange spørgsmål og vedligeholder hans separationsangst. så det er klart, at det vil trække processen ud og kræve mere tålmodighed og vedholdenhed af dig at nå i mål med at kurere hans separationsangst. det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre. men det vil hjælpe fido helt enormt og gøre det meget nemmere for jer at lykkes, hvis det kan arrangeres, at han bliver passet hjemme hos jer på hjemmebane, og at de, der passer ham, lærer at kommunikere konstruktivt med ham især om status, som i lærer af dette kursus. vis dem fx modul 2 lektionerne om hhv. initiativ, øjenkontakt, gå aldrig hen til hunden, genforeningsritualet og invitation & belønning. så får hundepasserne mulighed for at bidrage positivt og hjælpe jer med at nå i mål.

spørgsmål: når jeg er væk i mere end 2 minutter, begynder fido at gø, og så kan der godt gå lang tid, før han bliver stille, og han er meget stresset bagefter. men jeg må ikke gå ind, før han er stille, vel?
svar: jo! gå straks ind til ham igen.
det er selvfølgelig vigtigt, at du gør dig umage med at tage det hele i det tempo, som fido kan følge med til, så du så vidt muligt undgår at presse citronen og aktivere separationsangsten, så fido bliver bekymret og fx gør, som du beskriver. men bliver du lidt for ambitiøs en dag, så det sker alligevel, så nytter det bestemt ikke at lade bekymringen vokse i ham og blive til desperation ved at lade ham blive ved med at gø. så snart du registrerer, at han bliver bekymret, så du er kommet til at presse citronen, så gå ind til ham. ignorer ham som altid og bevar roen og tag nogle helt korte komme-og-gå, hvor du er væk max 2 sekunder. først når han igen er helt rolig med det, kan du igen forsigtigt prøve at øge tiden lidt. alt efter hvor meget hans separationsangst blev aktiveret, kan det være, han er rolig igen efter få af de korte adskillelser, men det kan også være, han først finder helt ro med det igen i morgen eller i overmorgen. du kan ikke skynde på ham. find din tålmodighed og accepter, at han lige skal hjælpes helt til ro igen, før du igen kan arbejde med at øge tiden. for jo flere gange, du kommer til at presse citronen, jo længere er der bare til mål.

spørgsmål: vi har nu været i gang med dit kursus i tre uger, og i forgårs var fido alene i 3 timer uden problemer, men i går begyndte han at pive allerede efter 2 minutter. hvorfor gør han det, og hvad skal vi gøre?
svar: super godt, at han klarede 3 timer så fint! flot indsats fra jer. det viser tydeligt, i lykkes på væsentlige punkter og er på ret kurs mod målet. hans nye opfattelse af, at i godt kan tage ansvaret, så han ikke behøver passe på jer mere, er stadig skrøbelig, fordi den er ny, så udsving, spørgsmål og tilbagevendende usikkerhed er en helt naturlig del af processen.
det er helt normalt, at der kan komme en efterreaktion og lidt tilbagegang efter væsentlig fremgang. hvis i respekterer det og undgår at presse citronen på de svære dage med udsving og spørgsmål, så bliver de færre og mindre, og de gode dage bliver flere, så han på sigt godt kan klare alenetid hver dag. så husk at tage udgangspunkt i dagsformen. det kan være, han var super god i går, men hvis han er mere urolig eller klistrer til dig i dag, skal du ikke forvente, at han kan klare lige så meget som i går. så sænk ambitionerne på svære dage, for så hjælper du ham til at være super god igen i morgen, og til at kunne fortsætte den positive udvikling trods de helt naturlige udsving, der er undervejs.
jo bedre, du er til at acceptere, at det er en proces, der går lidt op og ned, og det er op til dig at bevare roen, fokusere på fremskridtene og tage hensyn til både hans og din dagsform, jo hurtigere bliver det meget nemmere for jer begge, og jo større og mere robuste bliver fremskridtene.

spørgsmål: fido går stadig med til døren de fleste gange, når jeg laver komme-og-gå, men han er mere rolig nu, end han var før, så kan jeg ikke godt øge tiden nu?
svar: vent med at øge tiden, til han er helt afslappet med alle triggere forbundet med din afgang. hvis du øger tiden, før alle triggere er afdramatiseret, spænder du ben for jeres fremskridt. når alle triggere er afdramatiseret (fx nøgler, jakke, sko, taske, ud ad døren, ud ad havelågen, starte bilen, tage cyklen ud af skuret mv.), så er det sjældent særlig vanskeligt at få øget tiden. men er triggerne ikke afdramatiseret, så vil forsøgene på at øge tiden bare vedligeholde separationsangsten og blive ved med at spænde ben for fremgangen.

spørgsmål: fido er nu blevet ok med at være alene i 2 timer (har ikke prøvet længere endnu), men jeg laver stadig komme-og-gå ca. 5 gange ud og ind, før jeg går fra ham. behøver jeg blive ved med det?
svar: det er en rigtig god ide at gøre det til en fast vane, at du lige tjekker dagsformen, inden du forlader ham ved at gå ind og ud en gang eller to. bliver han urolig, ved du, han har brug for, du gør det lidt flere gange, før du går. og det er en lille indsats, der kan redde jer fra et tilbagefald, fordi du når at få besvaret hans spørgsmål, så han finder ro, inden han skal være alene. bliver han liggende, når du går ud og ind 1 eller 2 gange, så ved du, at der er god mulighed for, han igen i dag er ok med, at du går.
så det er en lille indsats, der kan gøre en stor forskel, så jeg anbefaler, at du bare gør det til en vane lige på den måde at tjekke med ham, om han har nogle spørgsmål til det, inden du går fra ham.

Det Bedste Hundeliv - Bonus

Intro - uddybende forklaring

Status - udfordringer og løsninger

Maden - indsigt og løsninger

Gåturen - indsigt og løsninger

Indlæring og træning